D

Marts 2012

Det glæder os at kunne præsentere jer for Sofie Rose den 8. marts.

Lær dine smukke spirituelle guider at kende

Vi er alle omgivet af smukke, allkærlige, accepterende og opløftende spirituelle guider - vi kan kalde dem engle og lysvæsner.

Vil du gerne lære dem bedre at kende og vide præcis, hvad du kan gøre for at få en bedre kontakt og hjælp fra dem?

Denne aften vil være fyldt med kærlig opløftende energi, meditative øvelser og reflekterende spørgsmål.

Du vil få mulighed for at gå i dybden med én af dine spirituelle guider - lære din guide bedre at kende.

Meditationene bliver optaget
Aftens meditative øvelse vil blive optaget, så du har mulighed for at lave øvelsen igen og igen.
 
Beskeder til deltagerne
Sofie Rose vil også videreformidle beskeder fra den åndelige verden til enkelte af aftens deltagere.
 
Lidt om Sofie Rose
Sofie har hele sit liv haft kontakt til den åndelige verden og hun er kendt for sin unikke evne til at videreformidle spirituelle emner på en jordnær, let og humoristisk måde.

Sofie afholder jævnligt workshops med titler som “Lær at tale med dine spirituelle guider” og “Sæt din sjæl fri”.

Læs meget mere om Sofie her >>

AFLYST pga. sygdom

Du kan som medlem tilmelde dig og købe 1 gæstebillet her >>
_____________________________________________________________________

Det glæder os at kunne præsentere jer for Eva Gade den 29. marts.

Hvad er hypnose og hypnoterapi?

Hypnose med terapi eller hypnoterapi er en meget blid, men meget effektiv terapiform, som kan bruges, hvis man ønsker at skabe en positiv forandring i sit liv. Fordelen ved hypnose og hypnoterapi er, at det kan bruges til at arbejde med en bred vifte af problemer, da hypnose ikke kun er begrænset til et bestemt område, men faktisk kan anvendes ved alle typer problemer, hvor sindet spiller en rolle. Man kan sige, at det er en slags genvej til at bearbejde underbevidstheden eller det ubevidste sind, da dette ikke kan ske i almindelig vågen tilstand. Derfor er hypnoterapi ved at blive en af de dominerende terapeutiske metoder i verden i dag.

Eva Gade vil denne aften tale om sin daglige praksis og erfaring som hypnoseterapeut, og om hvordan vi som mennesker gennem livet støder på mentale barrierer i vores liv, som gør, at vi - på trods af at vi virkelig gerne vil - ikke rigtig kan nå vores mål.

Det kan f.ex. være det vægttab, vi længe gerne har villet tage os sammen til; det kan være den vigtige tale, vi gerne vil eller skal holde, men ikke tør kaste os ud i; eller måske den edderkoppefobi, vi har længtes efter at komme af med i årevis. Og ikke mindst kan det være det lave selvværd, der forhindrer os i at leve vores liv frit og være den, vi er - hvis vi tør!

Læs mere om Eva Gade - hypnoterapi, NLP-terapi og coaching her >>

Du kan som medlem tilmelde dig og købe 1 gæstebillet her >>

DeNyeKvinder  | DeNyeKvinder@gmail.com